Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Vinterhistorier - Onkel Fedja
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
21
« — Og hvis du nu får snestorm på veien,
hvordan skal det så gå dig?»
Han stirret ud for sig som en forskremt hare.
« —Å, det gjør ikke noget, banne. Hvem bryr sig
med onkel Fedja? Han er ikke høit på strå her
i verden — hænder der ham en ulykke, så tåger
nok ingen sin død over det.»
Aldrig havde kramkaren sagt så meget paa én
gang, jeg blev rent forundret. Jeg kunde ikke få
i mit hoved, at han skulde være et slet menneske.
Dagen efter blev jeg rigtignok lidt flau over
min egen godtroenhed, da min far kom ind på mit
værelse og ganske oprørt fortalte mig dagens be
givenhed.
«Nå, gudskelov jeg ikke føiet dig,» råbte
han. «Jo — jeg gratulerer med din protege.»
Og så fortalte han mig, at der om natten var
sat ild på et hus hos en af vore naboer, en mand,
som var sine bønder en hård herre og levet i ufred
med dem. Min far tvilte ikke på, at det var en
streg af den vantro hund, han nær var kommen til
at huse. Og man arresteret ham også virkelig
samme dag, som han gik og drev omkring i en furuskov
i nærheden af det brændte hus. Forhør blev holdt;
men tiltrods for alle anstrengelser fra fuldmægtigens
side fremkom intet afgjørende anklagepunkt mod ham.
Undersøgelserne førte til, at en kone i vor landsby
var den skyldige, en vis Akulina, som tjente hos
vor stakkars nabo. Konen, som dagen før forbry
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
