Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Vinterhistorier
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
5
nærmest. Svære snefiller kom glidende og traf os
i ansigtet, enkeltvis og langsomt i begyndelsen, siden
fortere og uroligere, kom tilslut fygende fra alle
kanter, oftere nedenfra end ovenfra. Det begyndte
at blæse; men vinden kjendtes svag og hørtes ikke,
og ligevel feiet den hele snefang med sig langt ud
over. Kulden bed os nu hvast i øine og læber ; før
havde vi ikke kjendt den i den stille luft. Hurtig
steg vi i vore bondeslæder, og afsted bar det, mens
de små heste fra landsbyen ængstelig veiret efter
retningen af den gjenføgne vei og ledte sig hjemover
ved hjælp af lugten. Alt spor var udslettet, ikke
en linje i horisonten, bare et tomt mørke, som veg
tilbage foran os. I denne uhyggelige nat, som var
falden for tidlig på, med falsk lysning af dag, i
denne lydløse orkan, som dulgte sin vælde, lå der
ligesom et undertrykt raseri, lyst og evne jil at
skade mennesket ved overrumpling fra lumsk bag
hold.
Heldigvis fandt vi elveløbet, og langs det kjørte
vi trygt hjemover. Før tusmørketid sad vi sammen
foran fayanceovnen omkring samovaren, som sang
de russiske nætters enstonige sang.
Det blev en lang aften, tung at få ende på.
Men forsynet har givet Ruriks sønner to ufeilbare
midler til at overvinde vinterkjedsomheden med, kor
tene og théen ; mellem samovaren og spillebordet hen
glider russerens timer ingen til skade og ingen til
gavn, — værdiløs mynt i overflod, som det aldrig
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
