Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
254
Glassene klirrede under Latter og Spøg.
Brudgommen smilede, og Bruden lo, og til den Grad
rev Glæden alle med, at det store, uventede skete:
Kammerjunkeren fra Stenege sad tavs i 4 Minutter,
saa friede han til Elise.
Saa stor var hendes Forundring, at hun ganske
glemte det »ja«, der rejsefærdig havde dvælet
paa hendes Læber i saa lange, lange Tider. Det
var først, da en isnende Angest greb hende,
Angesten for, at det skulde være for sent at svare,
at hun hviskede et ja, der lød saa spædt, saa
af-tvungent, at Kammerjunkeren selv begyndte at
tvivle paa, hvor vidt hun virkelig vilde have ham.
Og saaledes skete det, at det blev ham, der sagde
»Gudskelov« og ikke hende.
Maaltidet led mod Afslutning. Saa traadte
Jens hen til Flemming og Vendela og hviskede
et Ord til ham.
Han rejste sig.
»Onkel Rudolf vil drikke et Glas med
Vendela og mig«, sagde han, »vi vil gaa op til ham.«
Alle fandt det i sin Orden, og Brudeparret
forlod Bordet, uden at Stemningen et Øjeblik
tabte sin lyse Karakter.
Da Flemming stod ude paa Gangen, sagde
han til Vendela: »Det er daarligt med Onkel,
kom.«
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
