Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
XXIV.
Det strænge Anfald var forbi. Gamle Baron
var en sejg og stærk Natur, som selv den haardeste
Sot vanskelig skulde faa Bugt med. Men de
første Øksehug var faldne. Han troede ikke selv
paa, at han nogen Sinde kom sig, og hans
Modstandskraft var brudt.
Han havde ladet sin Seng flytte ind i
Kontoret, der laa han nu under sin gamle Konges
Billede, bleg, indfalden og rynket.
Alderen havde faaet Tag i ham. Men hans
Sind var frisk.
Flemming kom daglig til ham og horte, hvad
han ønskede udfort.
Godsinspektøren vilde han ikke se.
»Det vilde glæde den Abekat altfor meget at
se, hvor det gaar ned ad Bakke med mig. Den
Glæde skal han ikke have — endnu.«
Ogsaa Vendelas Fremtid laa den gamle stærkt
14
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
