Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
199
hun blæste Rogen i smaa Ringe fra sine tilspidsede
Læber.
Hun tænkte fornuftigt, klogt, saadan som
man skal tænke, naar man har noget rigtigt at
tænke paa.
I Grunden kunde hun godt lide Hugo. Og
det var slet ikke umuligt, at hun kunde komme
til at holde meget af ham.
Fejl havde han, men det havde jo alle
Mennesker, og det var vel egentlig snarest godt,
at hans Fejl var saa lette at se. Saa vidste man,
hvilke de var. Hugo søgte daarligt Selskab, men
det var vistnok kun fordi, Folk ikke var rigtig
venlige imod ham.
Han talte saa kønt om alt det, der vedrørte
Bjørnø, og saa var der en Ting, som hun vidste
aldeles bestemt: Hugo tog hende ikke for
Grevskabets Skyld.
Penge var Hugo den ligegyldigste Sag af
Verden. Det var naturligvis paa en vis Maade
forkert; men Grevskabet var jo hendes. Hun
skulde nok passe paa.
Det værste var egentlig dette, at hun paa
den Maade fik en Mand, hun skulde passe paa.
Stoltere og skønnere var det at faa en Husbond
og Herre. — Stoltere og skønnere, hun smilede.
Flemming. —
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
