Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
i6i
Men Vildtet flyer over Marken, og den, der
møder det, fanger det ind.
Saa lidt til saa mange Munde. Vildtets Kod
er Føde og dets Pels Klæder.
Og Vildtet forsvinder med Jægerne.
Paa den delte Jord er der ikke Plads til det
fredløse Vildt. Skoven synker for Økseslag, Hus
rejser sig ved Hus.
Det klirrer og klirrer, det er en sluttet Trop,
der drager maalbevidst gennem Lunden.
For den flygter det jagede Vildt, medens
Vinden suser i Træernes Toppe, synger sit Fremad.
Tiderne glider, mens Slægterne svinder.
Hver Tid har sine Krav, og som Tiderne
glider, spredes Krav og vokser sejt og stærkt.
Over Skoven hviler Røgen fra Ild under
Esse og Kedel.
Ogsaa Skoven er Arbejdets Mark, og over
den trænger Solens Lys igennem Røgen, gult og
mat, over den Valplads, hvor Vilje har kæmpet
mod Vilje.
Hvor de mange, der led, vandt Sejr over
de faa, der nød.
Det rasler i Buskene, et Glimt, et Knald, og
den røde Ræv strækker sine Lemmer i Døden for
Jægerens Fod. — Synerne viger, Taagedrømmen
flænges ved det skarpe Skud.
11
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
