Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Hun blev længe inde i kjøkkenet; for hun gav
sig god tid med at sætte bort og ordne før hun atter
gik ind; det gjaldt at faa sig selv bedre i hænde,
før hun gav sig ikast med det som nu stod fore.
Jo mere hun nu fik magt over sig selv litt efter litt,
des haardere uttryk fik hendes ansigt; det blev mere
egte larsensk. De rynker som drog sig over gjorde
hende til en anden.
“Mabel! — Du faar fone før det biir forsent!”
Hans kalden vakte hende. Og saa gaar hun
ind i kammerset til far sin, underlig rolig, men saa
kold i sit væsen, at det formelig gufset av hende;
trods sin oprømte stemning merket han det.
Hun kommer helt hen til sengen og lægger
armene paa baken av den stol som staar framfor
sengen. “Hvad var det jeg skulde gjøre, sa du?”
Hvad? — Hadde hun nu gaat der igjen og ikke
hørt efter! — En slik likegyldighet overfor 2,000
dollars ærgret ham. Saa gjentok han hvad han før
hadde sagt; men denne gang rolig og
forretningsmæssig.
Hun staar og ser paa ham, til han er færdig, og
endda en stund; saa stikker hun høire haand ind i
venstre kjoleærme og trækker ut en sammenkrøllet
papirlap, som hun folder ut med stor
omstænde-lighet og derpaa glatter og stryker med haanden.
Endelig rækker hun ham checken og siger: “Ja
her har du Judaspengene dine igjen.”
Han skjønner det ikke straks, forstaar bare at
nu er der noget galt paa færde, skygger med
haanden og spør mistroisk ræd: “Heh? — Hvad har du
der, Mabel ?*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
