Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Toogtyvende Kapitel
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
548
!
omstcendigheder, ligesom overhovedet det
Drag af Sparsomhed, som bestemte
hans hele Vcrsen, langt mindre var rettet
paa Renter og Gevinst end paa en Opbe
varing af gedigne Vcerdisager, som kunde
nedarves fra Generation til Generation.
Frsken von Bruneck ventede bleg og
fuld af bange Uro Afgjsrelfen over sin
Skjcebne, som maatte falde i Dag. Fru
von Morienne ssgte at holde hendes Mod
oppe, men den smukke og ellers saa kjcekke
Frue syntes ikke selv übetinget at tro paa
sine Trsstegrunde, thi man vidste zo, at
Kongen var überegnelig, og at han frem
for alt, hvor det gjaldt Wgteskabsforbin
delser efter hans Hoved, med uendelig Sejg
hed fastholdt sine Beslutninger, uden at tåge
Hensyn til vedkommendes Fslelser; Hr. von
Bielfeld, som havde tilbragt hele den fore
gaaende Dag i Sengen, viste sig for Da
merne i en rigt udbroderet Hosklcedning —
et rsdt Plaster, som ikke tilstrcekkelig skjul
tes af et Lag af hvidt Pudder, bedcekkede
den sverste Del af hans Pande, og hvor
meget han end forssgte at antage en let,
utvungen Holdning, saa man dog tydeligt,
at enhver Bevcegelse af hans Lemmer for
aarsagede ham Smerter, og at det kostede
ham megen Msje og Overvindelse at fast
holde den muntre, smilende Mine, som han
bar til Skue. Da han foruden Jordan,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
