Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Ellevte Kapitel
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
304
da han saa det Haab, som havde luet op
for ham, igjen forsvinde. Han saa ganske
sorgmodig over til Frsken von Brauneck,
som med nedslagne Ajne stod midt i Gon
dolen uden tilsyneladende at tåge Del i
alt det, som foregik omkring hende. Kun
et kort Sekund flog hun sit Aje op paa
ham, men i det flygtige Blik, som ligesom
forstrcekket hurtigt igjen scenkede sig, troede
han at lcese, at hun havde forstaat hans
Anske og hans Hensigt, og tillige syntes
der i Udtrykket for denne Forstaaelse at
blande sig et Glimt af Beklagelse over, at
denne Hensigt var strandet. Glad Henryk
kelse lyste af Chevalierens Ajne, da han
bemcrrkede dette saa talende og forjcettelses
rige Blik, og smilende lagde han Puderne
tilrette for Damerne.
Dette stumme, men dog saa udtryks
fulde Sprog var ikke undgaat Fru von
Morienne. Vel bevcegedes hun af den
sympathiske Fslelse, som enhver Kvinde
foler for to Hjerter, der i den fsrste Kjcer
lighedsopbrusning banker hinanden imsde,
men hun var sig ogsaa den strenge Nsd
vendighed fuldkommen bevidst, som laa i de
virkelige og uforanderlige Forhold, og som
med tvingende Alvor bsd ikke at lade den
i hine Hjerter fremsftirende Kjcerlighed naa
til en videre Udvikling, hvilket kun vilde
kunne have skjcebnesvangre Fslger. Hun
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
