Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Aattende Kapitel
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
217
Greve? Skulde det vcere mulia? — hvil
tet underliat Tilfcrlde I" raabte Cbevalieren.
~Stille," sagde Greven smilende, ~jeg
vil senere fortcrlle Dem det — min Drsm
er blevet t:l Virkelighed, og hvis det stulde
gjcrlde ogsaa at gjsre Deres dertil, saa stol
paa mig."
Hautboisternes Musik, som Hr. von
Winterfeld havde ladet hidkalde, afbrsd
Samtalen.
Hr. von Bielfeld, som tiltrods for sin
virksomme Andel i Kampen mod Flaskebat
terierne havde bevaret sin fulde Selvbeher
fkelse, overtog at anfsre Dansen, Parrene
traadte ftem, og snart dannede der sig den
moerkvoerdigste Mennet, som man maaste
nogmsinde har set, idet alle disse store
Skikkelser, hvis Bevcegelser blev hindret ved
de trange Uniformer, bestrcebte sig for at
udfsre Dansens Figurer, som fremfor
alle andre fordrer let og «tvungen Inde,
hvorved de ofte havde ondt nok for at op
retholde den Ligevcegt mellem Lemmerne,
forn var forstyrret ved Vindunsterne, saa
at ikke sjelden trods al Anstrengelse den
ene eller anden pludselig faldt paa Gulvet
og med Msje maatte lsftes op af sine Kam
merater, hvis Munterhed ved ethvert saa
dant Mellemspil endnu blev forhsiet. Fsrst
sent stiltes Selflabet ad, efter at den hele
Tiden rigeligt serverte Champagne havde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
