- Project Runeberg -  Raskolnikow /
743

(1889) [MARC] Author: Fjodor Dostojevskij Translator: Holger Sinding - Tema: Bibliothek for de tusen hjem
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

743

" man lo ham ud; selv de, der var langt værre for-

brydere end han selv, lo over hans forbrydelse.
" »Du er en fin herre«,; sa de til ham; »var det
et ’haandværk for dig at gribe til øksen?- Det er

FA ikke. arbeide for fine herrer«.

Den anden uge i fasten: kom turen til ham sam-

omen med de øvrige straffanger i sin afdeling at be-

réde sig til nadveren. Han gik samtidig med de

Ek indre regelmæssig i kirken.- -Af en eller anden aar-

sag, han vidste selv ikke hvilken, opstod der en strid,

"og alle som en faldt de forbitret over ham !

»Du er en vantro! . Du tror ikke paa Gud!«
raabte de til ham; — »dig maa man slaa ihjæl!«

Han havde aldrig nogensinde talt med dem om
Gud eller troessager, og dog vilde de dræbe ham som
en gudsfornægter; han taug og sa dem ikke imod.
En af straffangerne holdt paa at styrte sig over ham
i fuldt. raseri. Raskolnikow. afventede rolig og taus
hans anfald, det rykkede ikke i et øjenbryn eller
ansigtstræk.. Den vakthavende fik akkurat saavidt tid
til at kaste sig imellem, — ellers var der flydt blod.

Der vår endnu et spørgsmaal, han ikke kunde
løse; hvorfor var alle saa glade i Sonja? Hun
smigrede dem ikke, hun mødte dem. sjelden, "bare en og
anden "gang under arbeidet, naar hun kom paa etpar
minutter for at se til ham. . Men desuagtet var hun
kjendt af alle, og alle vidste de ligeledes, at hun var
fulgt med ham, vidste hvorledes hun levede, og hvor
hun bodde. Hun gav dem ikke penge, og heller ikke
viste hun dem nævneværdige tjenester. Bare en eneste
gang, julekvælden, bragte hun en. foræring til hele
fængselet, kager og julebrød. Men lidt efter lidt
dannede der sig nærmere forhold mellem hende og
fangerne; hun skrev breve for dem til deres familie og
efsendte dem. Slægtninge af straffanger, som ankom,
efterlod brugsgjenstande og penge hos hende, som hun
skulde bringe vedkommende. Fangernes hustruer eller

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat May 4 23:37:04 2024 (www-data) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/raskolnik/0745.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free