Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
617
tagelsesvis forekommer, at der dukker op et
menneske, som én, to, tre forraader hele historien fra først
til sidst. Hænde kan det nok altid, navnlig naar
man forstaar at indrette det saaledes, at vedkommende
mister sidste rest af taalmodighed, men det blir dog
bestandig bare undtagelse alligevel, det stod klart for
mig. Nei, tænkte jeg, om jeg endda bare havde et
lidet holdepunkt, om det var aldrig saa lidet, og om
det bare var et eneste et, naar det ogsaa virkelig var
et holdepunkt, noget haandgribeligt og ikke bare slig
psykologi. For, tænkte jeg, er mennesket skyldigt,
kan man dog i ethvert tilfælde med sikkerhed vente,
at der maa være noget haandgribeligt at lokke ud af
ham; i dette tilfælde er det endogsaa tilladt at tænke
sig muligheden af et ganske uventet resultat. Jeg
regnede dengang paa Deres karakter, Rodion
Romanytsch, fremforalt havde jeg haabet paa Deres
pirrelige karakter! Satte endogsaa store forhaabninger
til den«.
»Ja, hvad -er det egentlig, De taler om? ....
hvad snakker De om?« mumlede endelig Raskolnikow,
uden at han selv egentlig vidste, hvad han spurgte
om. — »Montro, hvad det er, han snakker om; skulde
han virkelig anse mig for uskyldig?«
»Hvad det er, jeg snakker nu? Jeg er kommet
for at gi Dem en forklaring; det er, saa at sige, min
hellige pligt. Jeg vil forklare alting for Dem, helt
fra grunden af, altsammen, akkurat som det var, hele,
om jeg tør kalde det saaledes . . . Sindsforvirringens
historie. Jeg har foraarsaget Dem megen lidelse,
Rodion Romanytsch, men desuagtet er jeg ikke noget
umenneske. Jeg kan meget vel forstaa, hvorledes et
forkuet, men stolt, mægtigt og utaalmodigt, fremforalt
utaalmodigt gemyt føler sig, naar det maa finde sig i
alt: dette. Fremforalt erklærer jeg herved, at jeg anser
Dem for en af de ædleste menneskekarakterer, begavet
med en god portion storsindethed, uagtet jeg ikke
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
