Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
AR
545
"paa de tilstedeværende. Der laa en saadan nød, saa
- megen lidelse i dette af smerte fortrukne, af svind-
— sotten afpillede ansigt, i disse febertørre læber, som
” endnu havde blodflekker, i denne hæse stemme, i
denne hulkende graad, der næste lød som barneskrig,
"1 disse samtidig fortvilede og tillidsfulde bønner om
beskyttelse, saa alle maatte ha medlidenhed med den
"ulykkelige. I det mindste udtalte Peter Petrowitsch
"straks sin medfølelse.
»Madam, madam!« raabte han indtrængende til
f hende: »Dem berører jo denne kjendsgjerning ikke!
"Ingen vil beskylde Dem for slette hensigter, ikke en-
" gang 1 nogensomhelst meddelagtighed, saameget mere,
som de selv, ved at vrænge lommerne, bragte alting
for dagen. Jeg er saa villig til af hjertet at ytre min
beklagelse, hvis saa at sige fattigdommen skulde ha for-
ledet Sophie Semjonowna til et saadant skridt, men
hvorfor ikke heller tilstaa, mademoiselle? Var det
skammen, De frygtede for? Var det muligvis blot et første
Eisøg? Var det etslags forvildelse? Ja, det lar sig
"forklare, lar sig godt forklare! ... Men hvorfor indlade
sig paa noget saadant? = Mine herrer«, henvendte han sig
"til de øvrige nærværende, — »mine herrer! fuld af
medlidenhed og, saa at sige, af barmhjertighed er jeg
"paa min side beredt til at tilgive hende, og det selv nu,
tiltrods for den mig tilføjede, personlige fornærmelse.
— Maatte denne skjændsel, mademoiselle, som De nu maa
"bære, blive Dem en lærepenge for fremtiden«, — hen-
vendte han til Sonja; »det videre vil jeg overgi til
forglemmelse, og lad hermed alting være endt«.
Peter Petrowitsch skjelede over til Raskolnikow,
og deres øjne mødtes. Raskolnikows glødende blik
truede med at brænde ham til aske. Under hele
"denne tid lod/ Katerina Iwanowna til ingenting mere
"at ha hørt; hun omfavnede og kyssede Sonja som af-
sindig. Ogsaa de smaa omfavnede hende fra alle
8 :
Dostojewskij: Raskolnikow. 513)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
