- Project Runeberg -  Raskolnikow /
519

(1889) [MARC] Author: Fjodor Dostojevskij Translator: Holger Sinding - Tema: Bibliothek for de tusen hjem
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

519

af stand til at ville modsætte Dem hendes lykke og
for at være for fornuftig til at ville hævne Dem over-
"for ham, den nye mand. Ja, fanden hente mig,
drømmer jeg ikke undertiden om, hvorledes jeg i tilfælde
af, at jeg gik hen og giftede mig, ligeméget enten
"lovligt eller ulovligt, selv vilde føre en elsker hen til
min kone, dersom hun forlænge skulde betænke sig
paa, hvorvidt hun vilde ta en eller ikke, og sige til
hende: »kjære veninde, jeg elsker dig, men jeg øn-
"sker ogsaa, at du maatte nære agtelse for mig —
her .. .!« Ja, hvad mener De, har jeg da ikke ret?«
Peter Petrowitsch havde bare hørt med et halvt
øre paa ham, gottede sig alligevel, men uden større
deltagelse; han havde i virkeligheden ganske andre
ting i hodet.. Endelig la ogsaa Lebesåtnikov: mærke
dertil. Peter Petrowitsch befandt sig endogsaa i et
slags oprør, han gnedfsig i hænderne og grundede.
Andrej Semjonowitsch kom senere til at gjenkalde sig

alt dette og drog sine slutninger deraf.

FE

Det skulde være en vanskelig opgave at
udgrunde, hvad det egentlig var for aarsager, som i
Katerina Iwanownas forskruede hjerne havde
fremkaldt beslutningen om at foranstalte dette
meningsløse gravøl. Næsten ti rubler af de fem og tyve, hun
havde faaet af Raskolnikow til Marmeladows
begravelse, var gaat med dertil. Kanske ansaa Katerina
"Iwanowna det for sin pligt overfor den afdøde at
hædre hans minde, som »det sig hør og bør«, for at
alle husets beboere og i særdeleshed Amalie Iwanowna
kunde vide, at han ikke bare »saa langt ifra havde
været slettere end hende, men tverimod langt bedre«,
og at ingen af dem havde ret til at »rynke paa
næsen« af ham. Kan hænde ogsaa, at det var denne

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat May 4 23:37:04 2024 (www-data) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/raskolnik/0521.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free