- Project Runeberg -  Raskolnikow /
425

(1889) [MARC] Author: Fjodor Dostojevskij Translator: Holger Sinding - Tema: Bibliothek for de tusen hjem
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

425

fuldt alvor var bange for, det var Swidrigailow. ...
Med ét ord, han havde månge bekymringer ivente. ..
52
Ea i:

»Nei, jeg er den, som har størst skyld«, sa
Dunja, idet hun omfavnede og kyssede sin mor; —
»det var hans penge, som lokkede mig; mer det
forsikrer jeg dig dyrt og helligt, Rodja, jeg kunde ikke
ane, at han var et saa uværdigt menneske. Havde
jeg gjennemskuet ham tidligere, skulde intet ha
formaaet mig dertil! Fordøm mig ikke, kjære bror!«

3 »Det er Gud, som har befriet, Gud, som har
befriet os fra ham,« hviskede Pulcheria Alexandrowna
uden igrunden at forstaa alt, hvad der var foregaaet.

Alle var de glade, — fem minutter senere lo de

endogsaa. Bare Dunetschka drog undertiden endnu,
naar hun tænkte paa, hvad der var foregaaet,
øienbrynene sammen og skiftede farve. , Pulcheria
Alexandrowna kunde sletikke fatte, at ogsaa hun virkelig
glædede sig; endnu om morgenen havde et brud med
Lushin forekommet hende som den største ulykke.
Rasumichin derimod var ligefrem henrykt. Han
vovede bare ikke rigtig at la det komme tilsyne, men
han rystede som i feber; det var akkurat, som om
der var faldt en blyvægt fra hans hjerte. Nu havde
han ret til at vie dem sit hele liv, tjene dem ...
aa, og ikke bare det alene. Forresten jog han nu,
og det ængsteligere end nogensinde, alle
viderestræbende tanker fra sig, ræd for at gi sin
indbildningskraft frit løb. Bare Raskolnikow sad fremdeles mørk
og tankespredt paa samme plads. Han, der mest
haardnakket af alle havde pukket paa Lushins
afvisning, lod nu til at være den, der mindst af alle
interesserede sig for, hvad der var skeet. Dunja trodde
uvilkaarlig, at han endnu var vred paa hende;
Pulcheria Alexandrowna betragtede ham frygtsomt.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat May 4 23:37:04 2024 (www-data) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/raskolnik/0427.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free