Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
304
modig udholder en svær, fysisk lidelse; øienbrynene
var rynkede, læberne tæt sammenpressede, øinene
hetændte. Han talte lidet og med ulyst, som om det
kostede ham anstrængelse, og han betragtede det som
pligt bare; i hans bevægelser var sen vis uro let at
mærke. Han havde bare behøvet en bandage om
armen, forat man skulde kunne ta ham for en saaret.
Da hans mor og søster traadte ind, oplystes
imidlertid dette blege, tungsindige ansigt et øjeblik, som
faldt der pludselig en lysstraale over det. Men
istedetfor den tidligere melankolske tankespredthed, viste
der sig nu en -koncentreret pine i hans ansigt.
Lysstraalen sluknede desværre hurtigt, men det forpinte
udtryk, blev tilbage, og Sossimow, der betragtede og
studerfe sin patient saa opmærksomt, som bare en
ung, ivrig læge med begyndende praksis formaar, la
med forbauselse mærke til, hvorledes der ved synet
af disse elskede væsener ingen glæde viste sig hos
ham, men deriméd bare etslags forstokket
håardnakkethed i at ville udholde en timelang tortur, som
det ikke var ham muligt at slippe bort ifra. Senere
bemærkede Sossimow ogsaa, at næsten hvert eneste
ord i den derpaa paafølgende samtale virkede paa
ham, omtrent som naar man rører haardhændet ved
et ganske friskt saar; men hvad der forundrede ham
var, at patienten i den grad forstod at beherske sig
idag, at han idag havde slig magt til at lægge skjul
paa. disse underlige fixe ideer, som igaar kom saa
tydeligt frem, han hvem ellers det mindste ord kunde
sætte i fuldstændigt raseri.
»Ja, jég. ser selv nu, åt jeg næsten er rask igjen,»
sa Raskolnikow, efterat han først havde hilst paa og
kysset mor og søster, — Pulcheria Alexandrownas
" ansigt opklaredes pludselig —; »og idag siger jeg
det -ikke bare saaledes som igaar,« la han til, idet
han snudde sig om mod Rasumichin og trykkede I ham
venskabeligt i haanden.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
