- Project Runeberg -  Raskolnikow /
223

(1889) [MARC] Author: Fjodor Dostojevskij Translator: Holger Sinding - Tema: Bibliothek for de tusen hjem
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

223

»Som om De kunde gjøre det bedre? Ja, jeg
ialfald kunde det ikke. For en belønning af hundrede
rubler at risikere noget saadant! Gaa ind paa
kontoret hos en bankier, hvor man er saa indexcerseret
overfor lignende historier, med falske banknoter, —
nei; jeg vilde bli forlegen og kjøre mig fast. De
muligvis ikke ?«

Raskolnikow følte en ubeskrivelig trang til at
række tunge til ham. Det rislede ham iskoldt
nedover ryggen.

»Jeg vilde ha gjort det ganske anderledes,«
begyndte han og la sig langt bagover paa stolen. »Jeg
" vilde være gaaet frem paa følgende maade. Det første
tusen vilde jeg ha gjennemtællet fire gange i alle fire
hjørner og betragtet hver enkelt seddel nøie. Saa
vilde jeg ha tat det andet tusen, havde tællet det
igjennem til midtveis omtrent, havde saa drad frem
en eller anden femtirubel-seddel, holdt den mod lyset,
snud og dreiet paa den og atter holdt den mod lyset,
om den muligvis alligevel skulde være falsk. Jeg
havde sagt, at jeg var ængstelig, at det ikke var
længesiden en slægtning af mig mistede femogtyve
rubler påa den maade, og i den anledning havde jeg
saa slaaet en hel historie i dem. Naar jeg saa var
kommet til det tredie tusen, havde jeg tat det andet
for mig endnu engang, under det paaskud, at det ene
hundrede vist ikke var rigtigt, — og denne
fremgangsmaade vilde jeg ha benyttet med alle femtusen.
Var jeg saa endelig vel færdig, havde jeg endnu
engang drad ud en seddel af det femte og af det andet
tusen, atter holdt dem mod lyset, atter ytret tvil:
»Aa, snille Dem, vil De ikke bytte dem for mig?«
— Jeg skulde ha bragt kassereren til fortvilelse,
han skulde af angst ikke vide sin arme raad,
hvorledes’han bare kunde bli mig kvit! Naar jeg saa til
syvende og sidst var blet færdig og allerede havde
aabnet døren, vilde jeg gjort en sving ind igjen, bedt

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat May 4 23:37:04 2024 (www-data) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/raskolnik/0225.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free