Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
209.
. ab nævne min mor om’ bare med et eneste ord,
reiser De paa hodet nédover trapperne.«
»Hvad er det, som gaar af dig?« raabte
Rasumichin.
»Naa, det er altsaa stillingen!« Lushin blegnede
og bed sig i læben. »Hør De, herre,« begyndte
han med betoning, idet han gjorde en
kraftanstrængelse for at beherske sig, saa han næsten var
aandeløs, — »jeg mærkede allerede ved min første
indtræden, at De. var fiendtlig stemt mod mig, men jeg blev
her med hensigt for endnii grundigere at overbevise
mig derom. En syg, en beslægtet kan jeg tilgi
meget, men... Dem, nd, me aldrig rs .«
»Jeg er ikke syg!« skreg Raskolnikow.
»Saameget værre. . . .«
»Reis hede helvede ivold !«
Lushin gik uden at ende sin tale; han maatte
imidlertid atter trænge sig frem mellem bord og stol.
Rasumichin reiste sig for at gjøre plads for ham.
Uden at se paa nogen, ikke: engang med et nik til
"Sossimow, der forlængst med tegn havde betydet ham,
at han skulde la den syge i ro, -gik Lushin, mens
han forsigtig værnede om sin Bat: og bøjede sig under
døren: Man kunde ligefrem paa ryggens krumning
se, hvor krænket i sin inderste sjæl han følte sig.
»Men, hvor kan man, hvor kan man?« ... . sa
Rasumichin forbløffet og rystede paa hodet.
»Ladssmig i ro, lad mig i ro "allesammen!«
skreg Raskolnikow råsende; —o>Nagr vil I endelig
forlade mig, fordømte plageaander! Jeg er ikke bange
for nogen, ikke for nogen! Gaa! Jeg vil være alene,
alene, alene!« ;
»Kom!« sa Sossimow og vinkede paa
Rasumichin.
»Men, gudbevares, kan man nu la ham alene
da?« | :
Dostojewskij: Raskolnikow. NES
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
