- Project Runeberg -  Raskolnikow /
207

(1889) [MARC] Author: Fjodor Dostojevskij Translator: Holger Sinding - Tema: Bibliothek for de tusen hjem
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

207
liggende for os: hvorledes er denne moralske
slappelse i vort samfunds civiliserede lag at forklare?«

»Der er i den senere tid forekommet adskillige
økonomiske omvæltninger . ...,« svarte Sossimow.

»De ønsker en forklaring?« kom Rasumichin
stikkende frem, — »jo, der har vi eksempelvis netop
den hos os rodfæstede udygtighed; den kan forklare
mangt og meget.«

»Hvorledes mener De. egentlig ?«

»Hvad gav til eksempel hin lærer i Moskwa til
svar paa spørgsmaalet om, hvorfor han havde lavet
falske coupons? — »Hele verden «søger jo nu at berige
sig paa forskjellig maade, derfor vilde jeg ogsaa bli
hurtig rig.« Ordlyden erindrer jeg ganske vist ikke
mere, men meningen, at han uden anstrængelse hurtig
vilde bli rig, den var der. Vi har vænnet os til, at
der skal flyve stegte duer i munden paa os, at man
bærer os paa ryggen og tygger maden for os, for at
vi bare skal behøve at svælge den ned. Naaja, og
naar saa omsider den store time slaar, saa viser det
sig, hvad vi -allesammen dur til eller rettere sagt ikke
dur til.«

»Men hvor finder vi saa moralen? Og lovene,
for at udtrykke det saaledes. .. .«

»Ja, hvad er det ;I egentlig diskuterer om?«
blandede Raskolnikow sig ganske uventet i samtalen;
— »det passer jo netop ind i Deres theori !

»Saa—aa? . .. i min theori?«

»Jaavist! vil De bare føre den lære, De tidligere
prækede, ud i sine yderste konsekvenser, vil De
tilsidst havne i den maxime, at man, har lov til at slaa
folk ihjæl.« .

»Nei, maa jeg be ’Dem. ... .!« raabte Lushin.

»Nei, det var ikke meningen,« la Sossimow ind.

Raskolsikow låa der og aandede tungt; han var
bleg, og det rykkede i læberne paa ham.

»Alt har sine grænser,« vedblev Lushin hoymo-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat May 4 23:37:04 2024 (www-data) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/raskolnik/0209.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free