Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 2. Niels Treschow 1751—1833
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
24
ANATHON AALL.
H.-F. Kl.
læsningen vil være, at forfatteren paa en række av punkter har træffende
forstaat sakens kjerne, i andre ført aktverdige grunde i marken for et
bestemt syn paa uløste spørsmaal.
I fortalen kommer T. ind paa »fornuftinstinktet«, men uten at gi
dette begrep plass i den systematiske fremstilling. Man merker at
fornuften som del av erkjendelsesevnen har faat sit dødsstøt gjennem
Lockes polemik og Kants kritik; der er bare endnu hos T. et svakt
residuum tilbake av læren, saameget, at dunkle ideer væsentlig av
moralsk og religiøst indhold kan føres tilbake til et saadant utspring.
T.s skrift undersøker »den menneskelige natur«, og forfatteren priser
»menneskekundskap« som »en af de ædleste og tillige nyttigste dele af
den hele filosofi«. Selve bokens titel antyder paa en meget heldig maate
det synspunkt T. har lagt til grund for den psykologiske karakteristik.
Dette synspunkt er gjennemført psykofysiologisk; gangen og metoden
for undersøkelsen har T. i overensstemmelse hermed fastsat saaledes
som erfaringen tilsiger. Erfaring viser os mennesket som et individ
bestemt ved sin legemlige saavel som ved sin aandelige forfatning, eller
endnu nøiere sagt, som et væsen hvis aandsforfatning er mangehaande
bestemt av legemstilstanden. T. har den fuldeste forstaaelse av denne
sandhet og uttrykker den i følgende ord (forord s. 7): Der gives neppe
tvende videnskaber, der mere trænge hverandre end sjælelæren og
lægekunsten. Det er derfor ogsaa enten virkelige læger eller mænd, udrustede
med samme slags theoretiske kundskaber, som i vore dage har leveret de
mest interessante bidrag til anthropologiens, endog den psykologiskes
uddannelse.
Forut for den egentlige undersøkelse drøfter T. metoderne; han
anbefaler iakttagelse og er opmerksom paa de vanskeligheter metoden
støter paa, naar den skal gjennemføres.
Sjæl og legeme møtes i den individuelle personlighet. T. tror endnu
med Descartes at sjælens fysiske sæte engang skal findes, og at der i
hjernen etsteds, maa være et synlig punkt som motsvarer sjælens enhet,
og som al virksomhet gaar ut fra. Den mening er nu forlatt.
Istedetfor det ene kardinalpunkt søker man nu i centralnervesystemet i det
enkelte at identificere de partier der de indbyrdes ulike sjælelige
funktioner har sit særskilte legemlige centralorgan (lokalisationsteorien). I
andre væsentlige punkter ved dette spørsmaal har T. en opfatning som
helt ut svarer til den moderne anskuelse. Mellem det legemlige og det
sjælelige princip antar han at der ikke er nogen kausal forbindelse. T.
forkaster altsaa læren om en vexelvirkning, og det av gode grunde; paa
samme tid mener han der uten tvil er en vis analogi mellem de to
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
