Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
123
de skulde komme fra. Idelig tyede Jung ind i sit
Sovekammer, faldt paa Knæ og anraabte Gud om Hjælp; var
han borte i Forretninger, gjorde Christine det i hans
Sted, græd og bad til Gud. Men intet viste sig, og den
skjæbnesvangre Fredag kom, da Værten sikkert vilde
gjøre Exekution.
Ligefra Morgenstunden paa denne Dag bad begge
Ægtefolkene under stor Hj ærteangst. Kl. 10 traadte
Posten ind ad Døren med Kvitteringsbogen i den ene
Haand og et tungt Pengebrev i den anden. Det var fra
Goethe, og paa det stod: „Indlagt 115 Rdlr. i Guld".
Forbavset brækkede Jung Brevet og flk Gaaden løst. Goethe
havde uden hans Vidende udgivet hans
Barndomshistorie, som han havde til Laans, og sendte ham
hermed Honoraret. Saasnart Postbudet havde forladt
dem, faldt begge Ægtefolk hinanden om Halsen og
takkede og lovede Gud, der havde hørt deres Bøn. Denne
Begivenhed fyldte dem med en svulmende Tro; de
følte, at de vandrede under Guds Varetægt, og at alle
Prøvelserne kom fra hans Faderkjærlighed. Og det var
en kjær Tilsætning til Glæden, at Hjælpen netop kom
gjennem Goethes Haand; det viste, at Venskabet med
ham saavelsom med de andre Skjønaander ikke kunde
være mod Guds Vilje!
Paa saa skjøn en Maade traadte Jungs
Barndomshistorie under Titelen: „Heinrich Stillings Jugend"
ind i Verden. Pseudonymet „Stilling", som Jung selv
havde opfundet, skal antyde hans Forbindelse lige fra
Barn af med „de stille i Landet". Bogen havde vundet
Goethes Bifald i højeste Grad, og han havde selv
forbedret den ved sin poetiske og smagfulde Sans, men
i alt væsentligt var den dog Jungs eget Værk. Den
gjorde en ganske overordentlig Lykke, som den da
ogsaa i fuldeste Maal fortjente. Det er ikke for meget
sagt, at den er noget af det ypperste i den tydske
Litteratur i sin Art og hører til de klassiske Skrifter, som
ville hævde sig en Plads ned igjennem Tiderne. Der er
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
