Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
121
fordi han med alle deres Svagheder ansaa’ dem for sande
Kristne.
Den lille Bog blev baade skrevet og trykt, medens
Jung var i Frankfurt, men da han kom hjem til Elberfeld,
fik han Skrupler og frygtede for, at Folk skulde faa den
Tro om ham, at han var en orthodox Dumrian, hvilket
han nødig vilde gaa for, især naturligvis for sine
filosofiskdigteriske Venners Skyld. Saa skrev han da et nyt Skrift:
„Hyrdedrengens Theodicee imod Vantroens Sygdom",
hvor han gjør nærmere Rede for sin Mening om flere
Ting, saasom Synden og Helvedstraffene. Om Synden
skriver han, at den er ikke begrundet i Menneskets
Natur, men er kommet ind ved en bestemt Begivenhed
og ved en fremmed Magt. Om Frelsens Nødvendighed
lærer han ganske i Overensstemmelse med Bibelen, og
han finder, at al Rationalisme (Sociånisme) er Oprør mod
Gud. Hvad Vorherre vil gjøre ved de ulykkelige, som
ikke omvende sig, véd vi ikke; har han Udvej for dem,
saa meget desto bedre, Skriften, siger intet bestemt
derom, men fremstiller derimod de fordømtes Kval som evig.
Jung henholder sig angaaende sligt til et Ord af
Ter-steegen: „Jeg er Barn i Guds Hus og ikke hans
Ge-hejmeraad." Forøvrigt er Skriftet mere oprigtigt og
aabent end just aandfuldt; Jung forfaldt let til en vis
Bredde. Da der nu fremstod en Forsvarer for Nicolai,
som tillige skarpt foreholdt Jung den Tone, der gik
gjennem hans „Slyngekast", mødte denne med et Svar:
„Hyrdedrengens Theori til Berigtigelse af Slyngekastet."
Det er mere bevægeligt i Tonen og inderligt i Følelsen
end det forrige. Her taler Jung om sin Livsførelse, om
hvorledes han fra Barn af har lært alle religiøse Partier
at kjende og set Skrøbeligheder alle Vegne, stundom
ogsaa Urimeligheder. Siden har han lært de frie Tænkere
at kjende og har en Stund været i Vilderede med sin
Tro, men Gud har ved sine Førelser holdt ham fast ved
sig. „Guds Forsyn straffede mig stadig paa fersk
Gjerning ved ydre og indre Lidelser, saasnart jeg afveg fra
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
