- Project Runeberg -  Jung-Stilling. Ett kristeligt Levnedsløb /
118

(1890) Author: Richard Petersen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

118

en stor Sorg blev det for ham, at Hr. Lersner, den Mand,
for hvis Skyld hele Rejsen var sket, ikke blev helbredet.
Han fik Betændelse i øjnene, ingen Midler hjalp, og han
mistede Synet for stedse. Hvor var Jung dog ulykkelig,
ja nærved Fortvivlelse! Det var jo ogsaa et stort Slag
for ham. Tilliden tabte sig snart, thi det rygtedes strax
i Byen; alle de lyse Forhaabninger svandt, og hvorledes
kunde han tage imod de 1000 Gylden, som han dog paa
ingen Maade kunde undvære? De bitreste
Selvbebrejdelser stormede ind paa ham; han havde ikke været
forsigtig nok; han var et letsindigt Menneske; Gud havde
straffet ham for hans mange og store Fejl! Forgjæves
søgte Goethe og dennes Forældre at trøste ham, det
hjalp ikke. „Vi spillede," siger Goethe, „Jobs ulystelige
Drama fra Begyndelse til Ende; den gode Mand overtog
selv de skjændende Venners Rolle!" Noget lettede det,
at Lersner selv trøstede Jung med, at det saaledes var
Guds Vilje. Denne modtog de 1000 Gylden med et
tungt Hjærte og halv modstræbende; aldrig havde han
følt sin Fattigdom pinligere.

Saa bød han Frankfurt Farvel og skiltes fra Goethe.
Denne havde inderlig ondt af ham, men kritiserede dog
noget i hans Væsen. Det behagede ikke Goethe, at Jung
troede paa, at Gud greb ind i alt ganske umiddelbart, at
alle Førelser „hørte med til hans Pædagogik". Og han
samstemmede vistnok i, hvad en Mand sagde om Jung:
„Hvis jeg stod mig saa godt med Gud som han, saa
vilde jeg ikke bede det højeste Væsen om Penge, men
om Visdom og gode Raad, at jeg ikke skulde gjøre saa
mange dumme Streger, der koste Penge og drage
ynkelige Gjældsaar efter sig." Der kunde vel være noget
sandt heri, men det var dog talt af en ganske anden
Aand. >)

Saaledes endte denne Rejse, der var begyndt saa
glædelig, paa en højst bedrøvelig Maade, og Heinrich

’) Goethe: Aus meinem Leben, 3 B. S. 165 ff.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Dec 11 15:36:47 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/prjungstil/0130.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free