- Project Runeberg -  Jung-Stilling. Ett kristeligt Levnedsløb /
82

(1890) Author: Richard Petersen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

82

Gjæst, om han ikke kunde have Lyst til at se til deres
syge Datter. Det var det ældste Barn, Christine, en
Pige paa 21 Aar. Heinrich havde kun flygtigt set hende
ved sine tidligere Besøg, thi hun var meget undselig og
ikke vant til at bevæge sig blandt Folk. Nu var hun
betænkelig syg; hun havde hysteriske Tilfælde, var
afmagret og nervøs. Faderen mente, at Heinrich som halv
Læge maaske kunde give et godt Raad.

Da de kom op paa Kamret til Christine, og de
havde sat sig ned, rejste hun sig op i Sengen og talte
livligt med dem; denne Gang var hun slet ikke undselig,
men Samtalen drejede sig om kristelige Gjenstande. Paa
Grund af hendes hysteriske Tilfælde maatte der vaages
hos hende om Natten. Da de nu vilde gaa ned igjen,
bad hun om, at hendes ældste Broder og Heinrich Jung
maatte vaage hos hende den Nat, hvis de vilde. Det
vare de begge villige til, og kort efter kom altsaa disse
to op paa Kammeret, satte sig ved Natbordet, og da
hun led af Søvnløshed, søgte de at adsprede hende ved
Samtale og Oplæsning.

Kl. l om Natten bad Christine om, at de vilde
være stille, da hun troede, at hun kunde sove. Snart
slumrede hun ind. Da listede den unge Heyder sig ned
for at faa kogt noget Kaffe; han blev længe borte, og
Heinrich sad og nikkede paa sin Stol. Omtrent Kl. 2
vaagnede den syge og rørte sig. Heinrich tfak
Sengegardinet en Smule til Side og spurgte, om hun havde
sovet. Hun sagde: „Hør Hr. Jung, jeg har faaet saadan
et levende Indtryk i’ min Sjæl om en Ting, som jeg ikke
tør nævne før en anden Gang." Heinrich blev næsten
maalløs ved disse Ord, han følte sig ligesom
gjennem-rislet fra Hoved til Fødder, og en Tanke fo’r som et
Lyn igjennem ham. Det stod paa én Gang tydeligt for
ham, hvad den unge Pige mente med de forblommede
Ord, og han saa’ det øjeblikkeligt som Guds Styrelse.
Han bøjede sig ind over Sengen og stammede: „Jeg
véd nok, kjære Jomfru, hvad det er for et Indtryk, De

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Dec 11 15:36:47 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/prjungstil/0094.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free