Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
62
han var iført: en tarvelig brun Klædes Kjole, sort Vest,
Læderknæbuxer, sorte Strømper, Sko og endelig en stor
trekantet Hat. I Haanden havde han en lang Knortekæp.
Det var hans Tanke at vandre til Holland for der at søge
Plads hos en Kjøbmand.Han gik først til Siegen, hvor
han flk sit Pas, og styrede saa ad Landevejen mod
Nordvest. I en Kro, hvor han overnattede, fik han at vide,
at Vejen førte til Elberfeld, og da han altid havde hørt
saa meget om denne rige By, besluttede han først at
styre sin Kaas dertil. Den næste Dag gik han fra
Morgenstunden, men fo’r vild i Taagen og var henad Middag
igjen nær ved sit Udgangspunkt; men da han saa atter
var kommen paa den store Landevej, gik det rask fremad.
Fra et højtliggende Sted kunde han i det fjærne se
Barndomsegnen, Gimsberg Slot, Am Höchsten, og han
sendte den rørt sit Farvel. Han gik hele Dagen igjennem,
til han om Aftenen kom til en ussel Landsby; paa
Spørgsmaal om Natteherberge blev han vist hen til et Hus, der
kun saa’ fattigt ud. Derinde forekom alt ham saa
mistænkeligt, at han halvvejs troede, han var falden i
Tyve-hænder, men han trøstede sig da med, at han havde ikke
meget, som var værd at stjæle. Han fik lidt Mad; der blev
lavet et Leje paa Gulvet til ham af Halm. Han kunde ikke
sove og hørte da Manden og Konen tale med hinanden i
Alkovesengen om, hvad han vel kunde være for et
Menneske. Manden mente, at det var maaske en mistænkelig
Person, thi han lignede i Paaklædning den Skolelærer, der
havde været Falskmøntner; Konen holdt paa, at han saa’
ud til at have en god Samvittighed, men var sørgmodig;
og begge befalede ham da i Guds Hænder. Ved at
høre dette blev Heinrich glad og faldt snart i Søvn. Om
Morgenen talte han med dem, og da det var gudfrygtige
Folk, bleve de hurtigt som gamle Venner. Konen maatte
låve The for at traktere den kjære Gjæst, og Heinrich
følte sig taknemlig imod Vorherre, at han havde ladet
’) Lehrjahre S. 592.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
