- Project Runeberg -  Jung-Stilling. Ett kristeligt Levnedsløb /
56

(1890) Author: Richard Petersen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

56

da ogsaa var det rigtigste. Han udbrød med dyb
Bevægelse: „O Hr. Fætter! Mit Hjærte er den falskeste
Skabning paa Guds grønne Jord; altid tror jeg, at jeg kun
vil tjene Gud og Næsten, men det er ikke sandt, jeg vil
bare være en stor Mand, klyve højt op og saa falde dybt
ned. O, hvor faar jeg dog Kraft til at overvinde mig
selv?" Da sagde Goebel: „Ædle Fætter, vær trøstig;
Gud vil ikke slippe dette trofaste Hjærte. Han vil være
eders Fader. Kraft faar man kun ved Arbejde.
Grovsmeden kan vende et Centner Jærn hid og did under
Hammeren, som var det en let Pind; det kan vi to ikke.
Men saaledes kan et Menneske, der er øvet ved Prøvelser,
overvinde mere end en Hjemfødning, der altid ligger
ved Brystet og intet har erfaret. Vær glad, Fætter, naar
Trængsler komme, og tro da, at I er paa Guds
Universitet, og at han vil gjøre noget ud af eder!"

Saa vendte da Heinrich hjem og maatte igjen tage
fat paa Skrædderhaandværket. Vilhelm mente, at nu var
det klart, at det ikke var Guds Vilje, han skulde være
Skolelærer, og det samme mente Heinrich. Han vilde nu
slaa sig til Ro ved dette og vente paa Guds Time. Men
Faderen satte ham ogsaa til andet Arbejde. Han maatte
hele Vinteren igjennem staa op Kl. 2 og tærske i Loen;
det pinte ham i en utrolig Gråd; hans Hænder vare fulde
af Blærer, og han flk ondt i alle Lemmer. Men det hjalp
ikke, at han klagede sig. Navnlig vilde Stedmoderen
have det, „thi", sagde hun, „skal han være i vort Hus.
maa han ogsaa fortjene Brød og Klæder." Baade Mand
og Kone vare meget sparsommelige, og havde ogsaa
Grund til at være det, da de fik det ene Barn efter det
andet, og de sad smaat i det. Heinrich havde ikke lagt
sig noget til Bedste ved sin Lærergjerning, thi han havde
aldrig faaet mere enda25 Rdlr. om Aaret, og i Fritiden
havde han gjærne læst i Stedet for at sy.

En god Afvexling i det kjedelige og trælsomme Slid
blev det imidlertid, da Farbroderen Johan paa Grund af
sin Duelighed blev Commerce-Præsident i Nassau-Siegen

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Dec 11 15:36:47 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/prjungstil/0068.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free