Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
54
Papir til Gunst for ham, hvilket saa blev bragt
Inspektoren. Men nogle Dage efter sendte Præsidenten i
Konsistoriet, en fortræffelig Mand og bekjendt Jurist, Bud
efter Heinrich Jung. Han udtrykte sin Deltagelse for
ham, men da der i Konsistoriet sad flest Venner af
Inspektoren, vilde hap raade ham til hellere godvillig at
vige for Uretten i Tide end vente paa en uretfærdig Dom.
Han skulde forlange sin Afsked hos Konsistoriet, og
Præsidenten skulde nok sørge for, at han kunde gaa
med Ære derfra. Dette maatte altsaa Heinrich gaa ind
paa. Da han forlangte sin Afsked, blev Inspektoren
meget mild og forsikrede, at den skulde han faa tilligemed
en god Attest. Men Heinrich frabad sig med glødende
Kinder og funklende øjne at faa Attest af saadan en Mand.
Da dikterede Præsidenten følgende til Protokollen:
„Idag mødte Skolemester Jung i Klafeld og begjærede
af Kjærlighed til Fred sin ærlige Afsked, der ogsaa for
denne Aarsags Skyld blev ham tilstaaet, dog paa den
Betingelse, at han skal være forpligtet til, i Fald han atter
skulde blive kaldet, eller man paa anden Maade vilde bruge
ham til Forretninger, da at anvende sine herlige Talenter til
Fædrelandets (o: Nassau-Siegens) Bedste." Inden Heinrich
fjærnede sig, fik han at vide, at Klagen mod ham gik ud
paa, at han, da han sidst havde været til Alters, havde
lét. Hertil svarede han blot: „Mennesket ser paa det
Ydre, men Gud paa Hjærtet!" Præsidenten, der havde
at paase Orden og Ro i Landet, befalede til Slutning, at
det under en stor Bøde skulde være forbudt at antage
den forrige Skolelærer, da dette vilde føre til Splid i
Sognet, og saaledes fik den uværdige Inspektor og hans
Venner alligevel intet ud af deres Rænkespil. Hele denne
Begivenhed kaster et bedrøveligt Skjær over Tilstandene
dengang i de smaa tydske Fyrstendømmer. Men
Heinrich stod igjen uden Ansættelse.
Denne Gang gik han ikke hjem, men styrede sin
Kaas til sin fjærne Slægtning Pastor Goebel for at spørge
ham til Raads om sin Fremtid. Denne gav ham An-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
