- Project Runeberg -  Jung-Stilling. Ett kristeligt Levnedsløb /
46

(1890) Author: Richard Petersen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

46

Under Indtrykket af den store Forandring i Hjemmet
vandrede Heinrich ud til det gamle kjære Sted, Gimberg
Slotsruin. Det var ham altid, som var han dér sin Moder
nærmest. Fordybet i hendes Minde vandrede han om,
glemmende hele Verden; da raslede det pludselig i Krattet,
og en yndig Kvindeskikkelse stod for ham. Forskrækket
fo’r han op af sine Drømme og raabte: „Hvor er I fra?"
— „Fra Grund!" — „Hvad hedder I?" — „Dorthea!"
Med et Skrig sank han afmægtig til Jorden. Det var
ham i hans bevægede Stemning, som om det var
Moderen, der havde aabenbaret sig for ham. Men i
Virkeligheden var det en ung Pige, som nylig var kommen til
Landsbyen. Hun løb til ham, knælede ved hans Side,
græd; hun undrede sig over, hvem det unge Menneske
med de pæne Klæder og de hvide Hænder kunde være.
Han kom snart til sig selv, og de skiltes, men Billedet af
den smukke unge Pige sad i flere Aar fast i hans Sjæl;
det blev hans første Forelskelse.

Endnu et Par Maaneder blev Heinrich i sin sørgelige
Lærerplads, og de gik ikke en Smule bedre end før.
Karlene paa Stedet vilde engang drikke ham fuld, men
da han mærkede deres Hensigt og i Hemmelighed
spyttede Brændevinen ud, bleve de berusede i Stedet for „ham;
men fra den Dag søgte de at gjøre ham ’alle mulige
Ulykker. Glad var han, da denne Pinetid havde Ende i
Paasken; det havde været en uafbrudt Skjærsild for ham.
Han rejste til Forældrene i Kredenbach, begyndte igjen
at være Skrædder, men sørgede for at samle sig nogle
Bøger sammen til sin Underholdning, navnlig laante han
sin kjære Homér i Lützel for igjen at nyde den. Hans
Læsetid var rigtignok indskrænket, thi han maatte hænge
i med sit Arbejde; det var mest om Søndagen og under
Maaltiderne, at han kunde styre sin Lyst. Men da
Foraaret kom, maatte han hjælpe sin Fader i hans nye
Bedrift som Landmand, og det blev en stor Plage for ham;
thi vel var han stor og stærk efter sin Alder, men han
var aldeles uvant med sligt. Naar han hakkede eller

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Dec 11 15:36:47 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/prjungstil/0058.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free