- Project Runeberg -  Jung-Stilling. Ett kristeligt Levnedsløb /
12

(1890) Author: Richard Petersen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

12

der en hel lille By. Den beregnende Mand havde sørget
for at faa Privilegier, en virkelig Magistrat blev indsat,
og Eller selv fik af Regeringen Titel af Gehejmeraad. I
Kirken, som kun var af Træ, var en ophøjet Tronstol,
beklædt med rødt Fløjel, smykket med Guldgalioner, for
Eller og hans Frue. Magistratens Stol var derimod saa
lav, at deres Hoveder kom under Parrets Fødder. Dette
var betegnende nok, thi Eller var fuldstændig Souveræn,
men hans Værdighed led noget ved, at han nu begyndte
at leve flot og føre et alt andet end helligt Liv.

Der blev holdt Nadver med l^jærlighedsmaaltider, og
ved disse foregik stundom forargelige Ting. Den ene af
Menighedens Præster synes ligefrem at have drevet Spot
med det hellige. Staaende paa et Bord brækkede han
store Stykker af et Brød og kastede dem i Munden paa
Nadvergjæsterne med de Ord: „Saadan fejrer man Herrens
Nadver i det nye Jerusalem!" Han lod stundom Ellers
to smaa Døtre, der kaldtes „Oliebørnene" og bleve
betragtede som hellige’, smøre en Slags Grød om
Kom-munikanternes Mund, som disse da maatte slikke i sig,
og Præsten forsikrede, at under slige tilsyneladende
Barnagtigheder skjultes store Hemmeligheder. Der skete endnu
værre Ting, som end ikke fortjene at nævnes.

Efterhaanden fik adskillige af Menigheden øjnene op,
og nogle flyttede bort. En Søndag, da Schleiermacher
prædikede, vendte han sig strax efter Indgangsbønnen
mod Tronstolen, rakte Haanden ud mod Eller og sagde:
„Man har vejet dig og fundet dig for let." Herefter
aflagde han en uforbeholden Bekjendelse af de Vildfarelser,
han havde ladet sig hilde i, og erklærede, at Eller havde
drevet Spot med Guds Ord og navnlig med Johannes’
Aabenbaring. Under mange Taarer bad han Gud om
Forbarmelse. Strax efter Gudstjenesten blev han arresteret.
Den følgende Søndag erklærede den anden Præst fra
Prædikestolen, at Djævelen var faret i Schleiermacher, at han
og en Læge — der ogsaa havde faaet Øjnene op — drev
Trolddom og Hexeri, og Menigheden var overtroisk nok

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Dec 11 15:36:47 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/prjungstil/0024.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free