Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
130
Øhlenschlæger havde oversat en Del af dem. Det er
næppe for meget at sige, at ingen tysk Digter har staaet
i saa nært Forhold til vore Digtere som Tieck.
-Øhlenschlæger regnede ham blandt sine kæreste Venner og
besøgte ham gentagne Gange; vel var der til visse Tider
nogle Kurrer paa Traaden imellem dem, men det
jævnedes1). Ingemanns Forhold til ham er tidligere berørt;
J. L. Heiberg2), Hauch, Henrik Hertz og H. C. Andersen
baade besøgte ham og skattede ham. Tieck fulgte de
danske Digtere med Interesse og havde ogsaa tænkt at
gæste Danmark, men det blev dog ikke til noget. En Mængde
andre Danskere kendte han, og adskillige endnu levende
have besøgt den tyske Digter, enten medens han boede i
Dresden eller senere, og bevaret Mindet oin hans ædle
Personlighed og hans udmærkede Oplæsninger. Ogsaa
Thorvaldsen regnede han blandt sine Venner. Af svenske
Digtere sluttede Atterbom og Beskow sig især til ham.
Efter 1830 begyndte med den franske Julirevolution
paa mange Maader en ny Tid. Byron blev et nyt
Digter-Ideal; den Verdenssmerte, Fortvivlelse og Koketteren med
dette, der gik igennem hans Digte, fandt rig Efterligning
i Tyskland. Heine blev en af det unge Germaniens mest
fejrede Sønner; han haanede med glimrende Vid alt
helligt. Men dette «junge Deutschland», den nye Digterskole,
der traadte i Byrons og Heines Spor, vilde ikke blot Digt,
men ogsaa Daad; den var halv literær, halv politisk. Man
var ikke mere særlig tysk, men Kosmopolit; en ny
Verdensliteratur skulde fremstaa, hvor den sanselige Kraft,
Naturdriften, skulde komme til sin Eet, og politisk svang man
ikke blot Liberalismens, men ogsaa Socialismens Fane.
J) Øhlenschlæger skrev engang til ham: «Det kunne vi dog vel,
uden at rose os, sige, at vi ere de to bedste nulevende
Digtere i Tyskland og Norden (den gamle [Goethe] regner jeg ikke
med).»
2; Tiecks Paavirkning paa Heiberg træder tydeligst frem i
Julespøg og Nytaar sløj er.» Se Brandes, Romantik, S. 10.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
