Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
59
at Konsitentcrne knnne faae aandelige Raad o. s. v. (Apol. 12, 63),
endelig for Ungdommens og nerfarnc Folks Undervisning (Apol.
6, 13; Art. Schm. 111, 8, 1), knn stnldc den stec fr it og nden
Tvang (C. A. 25, 7. 10; Art. Schm. 111, 8, 2). Skriftemaa
lets Brug som Forberedelse til Nadveren bifaldt de, men uden
at fordre det som ufravigelig Regel og nden at opheve det som
selvstendig Akt (C. A. 25, 1. 2; Apol. 11, 60-62).
Hermed stemmer den tidligere lutherske Ekriftemaalspraris
overeens, navnlig ogsaa i vor Landskirke. Forst brngtes selv
stendigt, privat og frivilligt Skriftemaal, som afholdtes Lovcr
dag under Aftensang og Sondag for Hoimesse. Det be,lyttede<?
vel hyppigst for Nadveren; men den foreskrevne Forberedelse
til Nadveren var en Prov else af Ko mm nn i kan ter nes Tro
og Kundskab (Conf. Ang. 24, 3.). Almindeligt Skrifte
maal fandt ikke Sted. En ide danske Messeboger af 1529 og
1535 forekommende almindelig Syndsbckjendelse med Absolntion
i Dnsteform, som gjaldt hele Menigheden samlet, blev endog
udtrykkelig og gjentagende (paa Synod. i Kjobh. 1510 og Ros
kilde 1575) forbndt, da man begyndte at betragtc og benytte den som
virkeligt Skriftemaal, medens derimod det private Skriftemaal
stadfestedes. Dette blev snart (allerede 1 542) fo r l a n g t af Kom
mnnikanterne, endog nnder den katholske Benevnelse cml^ic,
«ul-iculciris. Det sknlde bestandig holdes i Kirkehuset, men ind
strenkcdes efterhaanden til nogle faste Sporgsmaal og Svar efter
Katechismen. Nitnalet af 1685 optager og ndvikler det private
Skriftemaal nermere (cfr. Nit. Ide Kap.); heller ikke det kjen
der iloget almindeligt Skriftemaal. Men Fslgen af, at nn alle
Nadvergjester skli lde skrifte, blev, at Ekriftemaalet tabtc i
Sandhed og Hjertelighed, og nedsank til en Formel. Da derhos
Mengden af Konsitenter (iser efter at Reskriptet af 7dc la
nnar 174! n be tinget tillod at opsette Ekriftemaalet til selve
Kommnniondagen) blev altfor stor, begyndte mali at tåge Flere
og Flere ad Gangen i Ekriftestolen, den specielle Samtale ophorte,
Presten lod — dette det egentlig saakaldte almindelige Skrif
temaal — en eller flere Konsitenter opl ese en Syndsbekjendelsc
og Bon. Omsider forsvandt ogsaa denne Oplesning, Prcesten
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
