Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - III. Monge's geometriske Skole
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Forfattere. I Annalernes 1ste Bind foreslaar Servois[1] Navnet
„pol“, og i det 3die Bind Gergonne[2] „Polare“ og og „Polarplan“ i
den siden vedtagne Betydning; Rochat indfører Benævnelsen en
„polare“ i Rummet. I en meget kort Tid blev disse bekvemme
Benævnelser anvendte i stor Udstrækning; flere Opgaver løstes,
idet man ved Omvending til det reciproke fik det tilbageført til et
allerede bekjendt o. s. v., kort, denne Methodes Frugtbarhed gaar
mere og mere op for den almindelige Bevidsthed.
Men ogsaa den lineale Geometri og Projektionslæren dyrkes
og udvikles. En Opgave, fremsat i 1ste Bind,[3] giver sammesteds
„Un abbonné“ Anledning til at fremsætte en smuk og klar Theori,
der ikke mangler synderligt mer end Benævnelserne for allerede
at have foregrebet Poncelets Homologiprincip.[4]
Som man heraf ser, skrider Udviklingen blandt de franske
Mathematikere, takket være deres Uddannelse i den Monge’ske
Skole, til hvilken de næsten alle høre, samt de nye Organer, deres
yderligere Studier har erholdt i de nævnte Tidsskrifter, stadig fremad
i moderne Retning. Den ene Opdagelse leder til den næste, begge
belyses fra en ny Side i den opstaaede litterære Debat og der
gaar snart intet Aar uden et vigtigt Skridt er gjort fremad i den
betegnede Retning.
Dog mangler der endnu en kraftig Aand, der paa engang kan
omfatte alle de enkelte Brancher, som holde paa at udvikle sig,
se deres store fælles Udspring, og som tillige kan udtale hint
endnu altid manglende Tryllesprog, Kontinuitetsloven, der først
formaar ogsaa at vise Enheden i Fænomener, der adskilles ved
Imaginærernes hidtil saa godt som uoverskredne Grændse.
Den Udvikling, som vi i dette Afsnit have vist, er, paa
Arbeidet i Gergonnes Annaler nær [5] den, som ogsaa uddanner Poncelet,
der lever midt i den. Vi ville fastslaa dens Hovedkarakter:
En Bestræbelse efter at forme den elementære og rene
Geometri, derved ment den, der opererer uden Kalkyl, til en
Videnskab, der om mulig kunde opnaa Analysens Frihed og
Almindelighed; Opmærksomheden hist og her henvendt paa den
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
