Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
»Du kære Kamilla — Ikke engang poli-
tiken —«
»Ja, ros mig kun,« sagde hun, »fordi jeg er
egoist, fordi jeg ikke vil dele min lykke med
nogen anden — Har jeg ikke nok, når jeg har
dig, du stygge, elskede mand — Eller kanske
du allerede keder dig alene med mig? Du vil
ha’ selskab ?«
Det varme blik, han sendte hende, inde-
høldt den kraftigste protest mod én slig be
skyldning.
Efter bordet bladede Valdemar i et af de
udlagte albums. Tilfældigvis stansede han ved
et enkelt portræt: Det forestillede en’ ældre
herre med et godmodigt-brutalt ansigt og med
et cynisk smil. ;
»Hvem er det?« spurgte han med en uhygge-
lig anelse.
Hun fo’r sammen og gav intet svar.
»Hvem er det?« gentog han.
»Det er — det var — min mand,« hviskede
hun omsider og hendes øie veg underlig sky fra
ham.
»A—ah!«
Han lukkede albummet og lagde det bort.
»Lever han — jeg mener —« han pegte på
albummet — »endnu?«
John Paulsen: Moderne damer. 14
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
