Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Romerreisen - II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
179
berømte munk, fra Giovanni, skulde synge med
i koret.
William dum ! — Han, der havde magtet at
gøre livet rigt og nyt for hende, så at hver dag
blev et vidunder — han, i hvis nærhed hun følte
en stille, unævnelig fryd, og som hun aldrig
kunde skilles fra uden med sød sjæleangst at
sige til sig selv: »Tænk, om jeg ikke mødte
ham igen imorgen! Om jeg overhovedet aldrig
mødte ham mere — «
»Og så er han så lapset og fruentimmer
agtig, « fortsatte moderen sit angreb. »Han krøl
ler sit hår — «
»Pyt! Det gør jo alle de unge romér-herrer.
Hvorfor kan han ikke få lov at frisere sig som
de andre ?«
»Det væmmeligste er, at han farver sine
øienbryn. Har du ikke lagt mærke til det? —
Jo, han farver dem! Hahaha! — Jeg opdagede
det sist, da der var fest i »Foreningen«. Han
var sved af dansen, den sorte touche opløste sig
og trilled i små, plettede dråber ned over øien
låget og kinden. «
Borghild så på moderen som om denne
havde en skrue løs.
»Du fantaserer,» sagde hun. I sit stille sind
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
