Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Jomfru Witzleben - VI
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
59
Habersdorf, der altid snakked om sin onkel
biskoppen og hele sin fornemme slægt, sige til
en svigerdatter som jomfru Witzleben?
Nei, han fik nok foreløbig slå sig de griller
ud af hodet. —
Så læste han i avisen, at hun vilde debutere
. . . Han læste nyheden gang på gang, han troed
ikke sine egne øine . . . Hendes beslutning vakte
et dumpt mishag hos ham. Hun rev ligesom itu,
syntes han, et fint slør, som hans fantasi havde
vævet om hende og indhyllet hende i ...
Hans fine, blege Marianne burde holde sig i
hellig dunkelhed som madonnabilledet i Tyske
kirken, og ikke træde frem for offentligheden i
rampens grelle lys . . .
Debutaftenen var der . . . Optaget af kon
torarbeide — Hamburgerposten gik netop den
aften — kom Lyder noget sent i teatret. Ouver
turen var allerede spillet, stykket begyndt.
Huset var ganske fuldt, tilskuerne i spæn
ding — det var ikke hver dag, man oplevte en
slig mærkelig debut. Tænk, »Olines datter«!
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
