Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Jomfru Witzleben - IV
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
39
En omstreifende lirekassemand, der en dag
spilled en sværmerisk vals udenfor huset, fik
hende til at lukke øinene i smilen, mens tårerne
randt ned over hendes magre kinder . . . Hun
var biet så nervøs og følsom som en mimose.
Det ringeste indtryk udenfra satte hele hendes
væsen i en dirrende bevægelse.
Dagen var lang for hende, som hun sad der
i den bløde lænestol med puderne — og så be
gyndte hun så småt at læse.
Mellem faderens bøger havde hun fundet en
bog af Lyder Sagen om Claus Fasting, hvis
»minde« hun daglig kunde se fra sine vinduer.
Han havde boet derhenne på hougen i det gamle,
hvide hus mellem træerne.
Hvor det interesserte hende at læse hans
levnetsløb! Ung, høit begavet og elskværdig
vendte han tilbage fra København, hvor han
havde fuldendt sine studier, til sin fødeby Bergen,
der for en mand af hans ånd måtte kendes som
et forvisningssted . . . Han havde desuden den
ulykke at være digter — en profession, der ikke
var synderlig anseet i den driftige handelsstad
. . . Få af byens indbyggere forstod hans sjeldne
værdi . . . Hans ungdommelige håb knæktes
efterhånden, sky og såret trak han sig tilbage i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
