Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
15
anerkjendte Leder. Han var Stifter af den nordslesvigske
Forening (12. Juni 1843), af Rødding Højskole (12. Oktober
1844) og overhovedet Sjælen i hele Bevægelsen i
Nordslesvig. I Stænderne kom han ikke mere. Sprogpatentet
af 29. Marts 1844, der kun gav de Deputerede, som ikke
formaaede at udtrykke sig paa Tysk, Tilladelse til at tale
Dansk, der paabød Førelsen af en tysk Protokol, i hvilken
danske Taler skulde indføres i tvsk Oversættelse, og som
endelig forbød at stille Andragender og Ændringsforslag
paa Dansk, fyldte ham med en saadan Harme, at han
trods sine Venners Overtalelser ikke var at formaa til at gaa
til Stænderforsamlingen. I Virkeligheden havde Kongen ved
dette Paabud ladet alle sine gode Forsætter om at give
den danske Nationalitet i Slesvig nogen Ligeberettigelse
med den tyske falde, de gode Løfter, han havde givet
Lorenzen, var glemte, og Slesvigholstenernes Sejr var
fuldstændig, Min Fader led umiskjendelig under denne store
Skuffelse. Samtidig dermed forfulgte de tyske Embedsmænd
ham med de smaaligste Chikanerier og Drillerier, medens
man fra slesvigholstensk Side søgte at skade ham paa
enhver tænkelig Maade. Min Broder — nuværende
Generalmajor J. F. Lorenzen — og mig havde han allerede i
Efteraaret 1843 maattet sende til Sorø paa Grund af daglige
Mishandlinger i Skolen, og vi var derfor ikke hos ham de
sidste to Aar af lians Liv. Hans stærke Konstitution
undergravedes af den opslidende Kamp for Folkets Ret, og da
han i den strænge Vinter 1845 efter en R.ejse i aaben
Slæde til et Møde paa Landet i Rødding Højskoles
Anliggender paadrog sig en heftig Brystbetændelse, svandt
hans Kræfter hurtig, og Mandag den 17. Marts 1845 sov
han hen. Nordslesvigske Bønder bar ham til Graven. Min
Moder, som havde været ham en trofast Støtte i hans
stærkt bevægede Liv, fulgte ham otte Aar efter i Døden
og hviler nu ved hans Side.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
