Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - De derute
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
112
end han i sit stille Sind hadde frygtet. Herregud,
blid nok, og ung visst ogsaa, skjønt Huden var
temmelig medtat under Sminken; men det var
vel Klimaet. Men altsaa, en Cockneypike —
absolut og uimotsigelig Cockney, — i Klær, i
Frisyre og ikke mindst i Sprog — manglende H’er
og skingrende Diftonger
De sat omkring Marmorbordet og hadde ikke
noget at si hverandre, da de længe opsparte
Hilsningsord var uttømt. Pikebarnet forstod
ikke norsk, naturligvis, det faldt saa underlig
at sitte der og snakke engelsk med sin egen Søn.
Engelsk ja — Gutten talte saamen Sproget baade
korrekt og flytende, Gentleman var han i sin Op
førsel ogsaa, og med en Utdannelse som faa Forret
ningsmænd: Artium og Handelsskole og statsøkono
misk Eksamen. Hvordan ’var det gaat til at han
sat her som almindelig Kontorist paa et Vare
magasin og altsaa forlovet med — —
Han hadde prøvd at faa litt ut av Pikebarnet,
hadde snakket med hende om hvor vakker Port
Jackson var og om Veddeløpene, dér hendes
Brødre pleiet sætte ind sine Halvkroner — og én
for hende ogsaa — og han spurte hende tilslut
spøkende om hun visste mere om Norge end at
Helge var derfrå. Trodde de ikke i Australien
at Isbjørnene gik omkring paa Gatene i Kristiania?
Den Spøken var ikke rigtig vellykket, Norge var
nok i hendes Bevissthet et fuldstændig tomt Rum
— som rimelig var. Hvad skulde en australsk
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
