Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 17. Slutning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
402
han os derfor en velsortjent skarp Jrettesættelsez men vi erfa-
rede siden, at han, ved rit fortælle denne Historie for en af
sine Venner, ikke havde kunnet bare sig for hjerteligen at lee
over denne Drengestreg.
Det er ikke blot Svækkelsen af mit Syn, der minder
mig om min stærkt tiltagende Alder. Man anseer, som en »
mærkværdig Epoke, den Dag da et Barn faaer sin første
Tand. Jeg regner nu paa en omvendt Maade fra den Dag
da jeg mistede min første Tand. Jeg hostede den ud, den
1490e December1828, hvilket er en Hoben sandsynligere, end
hvad der dog virkeligen er en Sandhed, at Vist op Johan
Rordahl Brun, i et Aftenselskab hos Borgemester Hoe
i Bergen, mistede en Tand ved at tygge en·DJiarvbudding,
uden at vide hvor den blev as. Dog maae jeg, for at blive
Sandheden troe i alle sine Deele, og siden jeg var selv til-
stede ved Hændelsen, tilstaae at det var en falsk Tand, som
han kunde udtage og indsætte efter Behag, isteden for en
anden og virkelig Tand, som han, ved et Tilfælde, havde
mistet, og hvis Savn, uden dette Hjelpemiddeh skadede hans
særdeles skjønne Tale-Organ, især paa Prædikestolen.
Det er meget mueligt, ja vel endog hnyst sandsynligt, «
at en Mængde af mine Læsere vil finde dette heele Kapitel,
og en Hoben Sider i alle de foregaaende, opfyldte med Ube-
tydeligheder. Dette er jeg saa langt fra at nægte, at jeg
meget mere oprigtigen vil tilstaae at man, Sagen betragtet
fra en vis Synspunkt, har Ret; men jeg beder Læseren kaste
Oyet paa Bogen-3 Titelblad; han vil da see at jeg ikke har
lovet andet end hvad der, i nogen Henseende, kan siges at
vedkomme mig selv; og saasom jeg, i min hele Levetid, kuns
har spillet en saare subordineret Rolle, saa har man ikke Ret
til at vente sig synderlig andet end Ubetydeligheder. Hvo
der ikke vil tage til Takke dermed, gjør best i at lade Bogen
ligge uaabnet. Læseren er bleven advaret; jeg har hængt
mit Skildt ud; og naar man seer over en Dør et Skomager-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
