- Project Runeberg -  Erindringer af min politiske, selskabelige og litterære Vandel i Frankrig /
399

(1830) [MARC] Author: Peter Andreas Heiberg
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 17. Slutning

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

399

Piben en anden Lyd. Ternaur spurgte om hans Navn-
og bad Herr Dizes sidde ned paa Kanapeen. Medens de«
sad og talede sammen, trak Heerizes en anden Nulle med
ti tusinde Franker i Bankosedler op af Lommen og bad Herr
Ternaur anvende samme til Fordeel for den indbyrdes Un-
derviisnings Fattigskoler. Derpaa reijste han sig for at gaae-
Ternaux, ’yderst forundret over denne saa tilsyneladende
fattige Mands glimrende Godgjorenhed, bad ham bie, indtil
han havde givet Ordre til at lade hans Vogn kjøre frem.
"Min Vogn! svarede Dizes, saalænge som Gud vil forun-
"de mig Bruget af mine fattige Been, behøver jeg ingen
"Vogn." Efter disse Ord gik han, og Ternaur fulgte
ham ned ad Trappen.

Hvad der, i min nærværende sørgelige Forfatning, meget
trøster mig, bestaaer deri, at jeg, saa vidt som det er mig
mueligt at stjsnne, ikke staaer i Fare for at blive saa alde-
les blind, at jeg ikke hver Dag, i det mindste,.kan skrive
noget, for at rive det skrevne i Stykker Dagen efter; thi
skrive kan man dog, uden synderlig at see; men læse uden
at see, det er en plat Umuelighed. Vist nok vilde det blive
et stort og haardt Savn for mig, om det skulde komme der-
til at jeg blev fuldkommen blind, saa at jeg, der, i min hele
Levetid, har været vandt til hver Dag at læse noget, skulde
blive aldeles berøvet dette behagelige Tidsfordriv, og at jeg
ikke engang kunde faae at vide hvad der passerer i Verden,
ved at læse en Avis eller et Dagblad. Et saadant Savn
vilde blive saa meget tungere for mig, som jeg ikke har
noget levende Væsen omkring mig, der, ved Læsning, kunde
forkorte mig Tiden. Dette minder mig om en Anekdote fra

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Dec 11 14:24:18 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/paherind/0405.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free