- Project Runeberg -  Erindringer af min politiske, selskabelige og litterære Vandel i Frankrig /
269

(1830) [MARC] Author: Peter Andreas Heiberg
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 12. Paris i Aarene 1810 og 1811

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.





269

Jeg har"-kuns een seneste Gang havt Leylighed til at
vexle et Par Ord med Cambacerds, og det var i Kon-
sulatets Dage, og ved en besynderlig Hændelse. J et Huus,
ttet ved det Hoteh som han beboede, paa KaroussebPladsem
foreviistes et Konststykke, som man kaldte den usynlige
Kone. J en Silkesnor, fastgjordt iLoftet, hang en Glas-
kugle, som var huul, men som, fra Siderne, fremviiste to
aabne Glasrvr. Neden under var anbragt, paa Gulvet,
en liden Ballustrade af Træe, hvis eneste Nytte, saavidt
som man kunde see, siden den ingen Kommunikation havde
med Kuglen, var at forhindre, at Tilskuerne, ved at trænge
sig stem, ikke skulde beskadige Glaskuglem Naar man nu
talede, eller blot hviskede, ind i det ene af de ovenmeldte
Glasrvr, og derpaa gik omkring og lagde Øret til det andet
Not, saa fik man, af en Fruentimmer-Stemme, at høre
Svar paa det omspurgte. Kuglen, med Rørene var gand-
ske og aldeles isolerede, saa at de berørte slet intet andet end
ovenmeldte Silkesnor, der var omtrent af en lille Fingers
Tykkelse, saa at det var fuldkommen umueligt at begribe
hvad Bey Lyden gik, med mindre det skulde vcere igjennem
den ovenmeldte Silkesnor, der var bescestet til Kuglen, uden
at man, paa dette Sted, kunde spore nogen Aabning til det
Indre af Kuglen. En Eftermiddag var »jeg paa dette Sted-
gandske allene, for at besee Kunststykker, da Cambacerics
traadde ind, fulgt as sin ijdus Andres-, den, for sine ga-
stronomiske Kundskaber og Talenter saa almindelig bekjendte
Herr d’2ligrefeuille, der fortjente at bære Navn af den
Parisiske Apjcius. Nu gave vi os, alle tre, til at exami-
nere Kunststykket, men, efter en halv Times forgjeves an-
vendt Undersogelse, maatte vi tilstaae, at vi ikke vare istand

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Dec 11 14:24:18 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/paherind/0275.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free