- Project Runeberg -  Erindringer af min politiske, selskabelige og litterære Vandel i Frankrig /
133

(1830) [MARC] Author: Peter Andreas Heiberg
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 7. Rejsen til Warschau og Opholdet der

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

133

y

Det er et almindeligt Ordsprog, at man, naar mans i en-
Landsbyekroe, forlanger Viin, faaer til Svar: Vi har det-
ikke. Begjerer man Øi, faaer man det samme Svar. Vil
man have Brændeviin, svares der atter: Vi har det ikke."
Nu begjeres der Vand og strar svares der, "Paa« Øyeblikket,"
hvorpaa man løber for at hente noget muddret Vand i et
ureent Krus. kan er altsaa nødt til, ikke alleneste at brin-
ge sin Proviant med sig, men endog at rejse om Natten,
hvilket ikke er behageligt, især om Vinteren. Saaledes
hændte det sig en Rat, at vores Vogn blev staaendes i et
Hul, uden at vores otte magre, trætte, og forsultne For-
spænds-Heste vare istand til at trække Vognen ud deraf,
uagtet de utallige Pidstesiag der uophørligen regnede ned over
de stakkels Dyr; hvortil endnu kom den Omstændighed, at,
ved enhver Anstrængelse af Hestene, en eller flere af Skag-
lerne sprang; hvilket ikke var at undres over, saasom disse,
i Henseende til Tykkelsen, kuns saare lidet fjernede sig fra
almindelig Seglgarns Tykkelse. Efter lang og forgjeves
Anstrængelse, maatte vi endelig tage den Beslutning, at lade
en af Postkarlene ride hen til en af de nærmeste Stam-
sters Bolig, for at anholde om Bistand, hvilken vi ogsaa
fik, da Starosten kom selv med sire eller sex dygtige Orer,
der, uden synderlig Vanskelighed, slæbte os ud af Hullet,
hvor vi havde siddet fast i tre eller sire Timer, uden at kun-
ne sætte Foden udenfor Vognen, formedelst det dybe Mudder.

Medens vi saaledes sad og kukulurede i Vognen, faldt
det mig, mere end een Gang, ind at ønske, at vi havde
havt til Reisekammerat, en Svensk Admiral Tersme-
den, bekjendt af sin overordentlige Styrke. Om ham har
jeg hørt den følgende Anekdote fortælles Han spadserede

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Dec 11 14:24:18 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/paherind/0139.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free