- Project Runeberg -  Erindringer af min politiske, selskabelige og litterære Vandel i Frankrig /
85

(1830) [MARC] Author: Peter Andreas Heiberg
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 4. Rejsen i Tydskland

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

l

85

delsforretninger en Rejse i Tydskland. Endelig kom han.
"Ru.vel, sagde Wolsf i sin almindelige — satiriske Tone, nu
"vel, kjere Cramer, har Bonaparte nu realiseret Deres
"Begreb om en Republik ?" Man erindre sig at denne See-
ne passerede i Aaret 1802, og altsaa et Par Aar efter den
bekjendte trettende vendemjajre, da Bonaparte, ved sin
første Usurpation, lagde Grunden til sin sednere usurperede
Despotisme. Yderst forlegen ved denne uventede Apo·strophe,
stammede Cramer nogle uforstaaelige Ord; men endelig
sagde han: "Jeg beder Dem anmærke, at jeg aldrig har de-
"sineret, hvad jeg forstaaer ved Ordet Republik." –—’ "Der
"har vi det, sagde Tydsklands beremte Romanskriver Au-
"gust Lafontaine, idet han vendte sig til sin Kone —-
"Du er en fortresfelig Kone, og dog ligge vi i Klammerie
"hver Dag, fra Morgen og indtil Aften. Det kommer deraf
"at du vil aldrig desinerez og jeg paastaaer, at man-» uden
"Hjelp af Definirioner, sjelden eller aldrig forstaaer hinan-
"den." — Nu udbrast en almindelig Latter, der vilde have
særdeles meget forøget Cramers Forlegenhed, dersom ikke
just Dorren til Spisesalen var bleven aabnet, og Selskabet
kaldet til at tage Plads ved Spisebordet. Her faldt nu
Samtalen paa andre Materier, og Cramer glemte TUM
sin ufordeelagtige Stilling. Jeg troer endog at han- hem-
melig og i sit Hjerte, takkede Gud, fordi han saa lykkelig
var kommet ud af Vilderedet. ·

Wolff levede ikke i den beste Forstaaelse med sin Kone.
De havde to Døttre, hvoraf den ældste var Moderens Ynd-
ling- hvorimod Wilhelmine, eller den yngste, var Fade-
rens Øyesteen; og deri troer jeg at han ikke havde Uret.
Denne lille Pige, paa femten eller sexten Aar, en ret nydelig

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Dec 11 14:24:18 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/paherind/0091.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free