Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
86
Otto reiste sig lidt, laa med hovedet bagover
mod sofaryggen og samlet sig. Saa tog han
om mit hoved og tørret taarerne af mit ansigt
med sin ene haand:
«Stakkars, stakkars Marta, som jeg har skræmt
dig — saa, saa, nei ikke graat." —
BSer du," sagde han, da han var blit rolig,
— «jeg hostet lidt blod op over i London —
litegran bare. Men jeg gik til doktor straks,
naturligvis — spidskatarrh, sagde han. — Herre
gud, det er jo ikke saa farligt. — Dette her er
jo bare nervøsitet af mig, jeg laa og kunde ikke
falde isøvn — og saa —•
— Time efter time sad vi inde i den halv
lyse dagligstue og snakket — prøvet at be
rolige hinanden. Træt, frysende, klam efter
graaten, sad jeg hos ham og snakket trøstende
og opmuntrende, og mindet om det, den sidste
maaned havde gjort mig til, laa som en rædsel,
der lurte paa mig — bare ikke se derhen!
Jeg hvisket til Otto og klappet hans graathede
ansigt, prøvet ligesom at flygte fra mig selv
over i ham, og prøvet med mine svage hænder
at holde ham oppe og støtte ham, naar jeg mer
ket angsten komme over ham.
Saa bad han mig gaa iseng:
n Du sidder her og forkjøler dig, stakkar!"
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
