Otte Romancer / 11 Author: Joseph Glæser Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - N:o 6. Skovveien. Ved B. S. Ingemann

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

1. Bag Kæmpehøien i Leire Skov løber en Vei saa huul, der lyder ofte Gangerens Hov og det rumlende Hjul, Paa Bautastenen i Natten staaer Kæmpens herlige Aand, Stormen suser i Heltens Haar, Sværdet er i hans Haand. Og han stirrer paa Veien hen seer paa Menneskets Gang! mindes sin Levetid igjen, sjunger en underlig Sang, sjunger en underlig Sang.                 2. „Jeg har vandret hvor du nu gaaer, jeg har fuldendt min Strid, relat mig en Bautasten, som staaer fast i rullende Tid, See! jeg tumled saa rastløs der hen ad den vildene Sti, søgte min Glæde fjern og nær, nu er det Alt forbi. Nu har jeg slumret i hundret Aar under den haarde Steen! andre Menneskeslægter gaaer, over de Gamles Been, over de Gamles Been.                 3. Endnu stander den gamle Skov, Kæmpen ligger i Muld, hører hverken Gangerens Hov eller det rumlende Hjul Dig kun, ensamme Vandrignsmand! seer jeg ved Midnatstid, hilser Dig fra et fremmed Land, gak! og fuld’end Din Strid! Hvorfor mon Du saa sorgfuld gaaer over den vildene Sti? Gak! og tænk om hundrede Aar er alt dette forbi, er alt dette forbi!

B. S. Ingemann.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>