Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Vejen fra Konja. — Landskabet ved Tuz tchöllu. — Aksheher og Karahissar. — Pasvanskeligheder. — Mine forklædninger: som jærnbaneingeniør, embedsmand i tobakskollegiet og gendarm. — Kiutahia. — Livet på landet i Anatolien. — Oldtidens kulturformer bevarede. — Over Biledjik til Nikæa. — Byens historie og omgivelser. — Ankomst til Konstantinopel
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
355
Men vi må for oldtiden ikke glemme nutiden, og ved siden
af undersøgelsen af de kulturformer, hvorunder Anatoliens befolk
ning lever, ikke forbigå denne befolkning selv. Det er i virke
ligheden kærnen af den tyrkiske race, disse bønder i Lille-Asiens
vestlige provinser, og alle Osmannernes bedste egenskaber findes
hos dem i den fyldigste grad. De ere nøjsomme og arbejds
dygtige, tilbageholdne i deres væsen, men dog velvillige og fore
kommende overfor den fremmede, og var deres gæstfrihed end
ikke så overstrømmende og betingelsesfri som hos beduinerne,
så kan jeg dog, hvad selve befolkningen angår, aldrig sige at
have haft anledning til klage.
Disse anatoliske bønder ere fuldblods Tyrker, og de ejen
dommeligste punkter i Tyrkernes kulturudvikling gør sig derfor
også gældende hos dem. Særlig at mærke er deres forhold til
religionen; thi skønt den religiøse indifferentisme naturligvis gør
sig stærkest gældende i de højere klasser, kunne dog heller ikke
disse bønder beskyldes for at være særlig ivrige Muhammedanere ;
imanVerne og moske’erne og fredagsbønnerne og fasten og alle
gejstlige institutioner tåge de som noget, der nu en gang skal
til, og som det ikke er værd at rokke ved, siden det har fået
århundreders hævd, men fanatiske i troen ere disse folk langtfra.
Det er et lunefuldt spil af skæbnen, at Tyrkerne, denne tole
rante nation, fra gamle dage i Europa er bleven udskreget som
fanatikere; man må huske, at hvad der fra gammel tid har
stillet Tyrkiet i fjendtligt forhold til Europa, har været den
nationale og ikke den religiøse modsætning; denne sidste er kun
af kloge politikere bleven benyttet som middel til at anspore
masserne yderligere.
Med manglen på religiøs iver følger også en vidtgående
tolerance; Tyrkerne blande sig ikke i, hvad andre tro og tænke,
men på den anden side stille de også den ikke urimelige
fordring, at man skal lade dem selv være i fred; det er derfor,
de europæiske missionsforsøg bestandig ere strandede så ynkelig,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
