Full resolution (JPEG)
- On this page / på denna sida
- Vejen fra Konja. — Landskabet ved Tuz tchöllu. — Aksheher og Karahissar. — Pasvanskeligheder. — Mine forklædninger: som jærnbaneingeniør, embedsmand i tobakskollegiet og gendarm. — Kiutahia. — Livet på landet i Anatolien. — Oldtidens kulturformer bevarede. — Over Biledjik til Nikæa. — Byens historie og omgivelser. — Ankomst til Konstantinopel
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
353
*
er fjærnet, kastes de tilbageblevne bunker af kærner og avner i
vejret på store skovle; de lette avner flyve da længere bort,
men de tunge kærner falde ned i en snævrere kreds; derfor
skal dette arbejde helst udføres under en jævn brise, da for stærk
vind også blæser kærnen for langt bort. Når da mange ere i
arbejde på en gang, kan man se en hel tæt tåge af de hvide
avner drive hen over tågene, og man mindes Homers beskrivelse
af, hvorledes
avner for vind henover de hellige marker
flyve ved skovlenes kast, så tit den gyldne Demeter
avnerne rense fra kornet ved pust af de drivende vinde;
hvidnende højne sig bankerne da ... (Iliadens femte sang).
Der er visse af disse paralleler, hvor man ikke har den fuld
stændige vished, som afbildningerne give, men må nøjes med en
hypothetisk sammenstilling af nutidens forhold med forfatternes
ofte ufuldstændige og løst henkastede skildringer. Dette gælder
således om et af de interessanteste punkter, nemlig den moderne
orientalske dragts forhold til den antike, hvor jeg tror at have
fundet en ejendommelig overensstemmelse. Der fortælles som
bekendt i Johannes’ evangelium (XIX, 23), at Jesu kjortel, som
han var iført ved korsfestelsen, var af et enkelt stykke helt igen
nem; man kan her næppe tænke sig nogen anden form for et
sådant klædningsstykke end den, som endnu anvendes af beduinerne
og de syriske kvinder. Disses overkappe, den såkaldte abåje,
rækker omtrent til fødderne og er desuden så bred, at den når
fra håndled til håndled, når armene strækkes ud til siderne ;
som en følge heraf er den ikke forsynet med ærmer, men
kun med to huller, som man stikker hænderne igennem.
Dette særlige snit gør det muligt at forfærdige hele kappen
af et enkelt stykke; det ses jo let, at såsnart der bliver tale om,
at der skal være ærmer i, bliver dette umuligt. Ganske vist
ere de fleste moderne abåjer sammenføjede af to stykker, lige
frem af den grund, at et så stort sammenhængende stykke, som
udkræves til en hel kappe, er vanskeligt at opdrive. Når Jesu
j. østrup. 23
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Project Runeberg, Mon Dec 11 14:14:18 2023
(aronsson)
(download)
<< Previous
Next >>
https://runeberg.org/orkenen/0381.html
