Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Vejen fra Konja. — Landskabet ved Tuz tchöllu. — Aksheher og Karahissar. — Pasvanskeligheder. — Mine forklædninger: som jærnbaneingeniør, embedsmand i tobakskollegiet og gendarm. — Kiutahia. — Livet på landet i Anatolien. — Oldtidens kulturformer bevarede. — Over Biledjik til Nikæa. — Byens historie og omgivelser. — Ankomst til Konstantinopel
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
351
Afslutningen på ethvert orientalsk måltid er afvaskningen at
hænderne, en nødvendig følge af, at man altid spiser med fingrene.
Den samme skik havde man allerede i den homeriske tid, men
mere mærkeligt er det dog, at også selve vaskestellet har den
samme form, og at det præsenteres på samme måde. Det består
af et temmelig fladt bækken og en høj, smal kande; af denne
hældes der vand ud over gæstens hænder, hvorefter det så løber
ned i bækkenet. Når man ikke anvender den, som det skulde
synes, mere praktiske måde først at hælde det i bækkenet og
derpå byde dette frem, forklares det ved, at man på den anden
måde kan bruge det samme vaskestel til en hel kreds af mænd
uden at behøve for hver enkelt gang at hælde våndet ud af
bækkenet.
Ligesom i det daglige livs husgeråd kan man også i hånd
værkernes værktøj og i agerdyrkernes redskaber forfølge de
Syriske mosaikarbejdere.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
