Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Vejen fra Konja. — Landskabet ved Tuz tchöllu. — Aksheher og Karahissar. — Pasvanskeligheder. — Mine forklædninger: som jærnbaneingeniør, embedsmand i tobakskollegiet og gendarm. — Kiutahia. — Livet på landet i Anatolien. — Oldtidens kulturformer bevarede. — Over Biledjik til Nikæa. — Byens historie og omgivelser. — Ankomst til Konstantinopel
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
334
Den gang, jeg endnu opholdt mig i Damaskus, var der en
tyrkisk postembedsmand, der havde rejst meget i det indre af
Lille-Asien, som sagde til mig: »Ja, kan De bare nå til Konja,
så har De ingen nød; på den anden side denne by vil De finde
langt mere ordnede forhold; både vejene ere bedre, landsbyerne
talrigere og mere velhavende, og selve befolkningen er over
ordenlig elskværdig.«
Det var derfor med en vis længsel, at jeg under hele den
første del af mit ridt havde set hen til Konja, og det var med
en del forventning, at jeg nu atter brød op derfra; såfremt post
embedsmandens ord holdt stik, skulde jo nu både vanskeligheden
ved at finde vej og besværlighederne ved at opdrive foder og
mad væsenlig være afsluttede. Begyndelsen af vejen, da jeg
forlod byen, så også meget lovende ud; der var en bred chausse
med telegrafpæle og små stokke, som angav kilometerantallet,
og det omliggende landskab gjorde indtryk af at være vel dyrket
og ret tæt befolket.
Det vårede imidlertid ikke længer end til den anden dag,
førend jeg opdagede, at der dog var et »men« derved. Bedst
som jeg nemlig red og glædede mig i stilhed over den sikre,
velbyggede vej, der betryggede mig mod alle omveje og fejl
tagelser, løb denne lige ud i en mark — og borte var den. Jeg
gjorde holdt og spejdede om til alle sider, men det var mig
umuligt noget sted at opdage spor af fortsættelse. Så var der
ikke andet for end at følge telegrafpælene, som løb lige ind over
markerne, og da jeg havde redet således et par timers tid over
grøfter og gærder, dukkede vejen også rigtignok frem igen; den
lange, snodige chausse lå foran mig der, som om der aldrig
havde været nogen afbrydelse. Det samme hændte også et par
gange senere, og jeg fik da sammenhængen dermed at vide;
disse vejes anlæggelse er et arbejde, som fordeles på de for
skellige herreder, således at ethvert får et bestemt antal kilometer;
men medens den ene kaimmakåm er ivrig og hurtig bringer
arbejdet i stand, driver den anden tiden hen, måské sålænge,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
