- Project Runeberg -  Skiftende Horizonter : Skildringer og Iagttagelser fra et Ridt gennem Ørkenen og Lille-Asien /
328

(1894) [MARC] Author: Johannes Østrup
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Dagligt liv i en tyrkisk by. — Påvirkning fra Europa. — Softaerne. — Tyrkiske rangforhold. — Civile og militære. — Almindelige højtider: bryllup og begravelse. — Tyrkerne som ægtemænd. — Hvad man lever af? orientalsk ædruelighed. — Religiøse fester i Ramazan og Bairam

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

328
Om aftenen var der »stor« illumination på pladsen foran
regeringsbygningen ; rigtignok bestod hele herligheden kun i nogle
store blålys og rødlys samt nogle bundter raketter, men overfor
den virkning, som disse sidste gjorde på den til stede værende
befolkning, måtte enhver kritik forstumme: »Ma shå Allah,
hvilken ildslange; det var jo ligesom en hel gloende drage«, lød
de beundrende udråb mellem hverandre fra disse folk, som for
en stor del aldrig havde set en raket før.
At garnisonsdivisionens musik ikke manglede ved denne
lejlighed, er en selvfølge. For resten hører den gamle tyrkiske
militærmusik også til det Østerland, der forsvinder; man har vel
bevaret enkelte a.f de karakteristiske instrumenter som klokke
spillet, men både i valget af melodier og i behandlingen af
instrumenterne mærker man europæisk indflydelse. Der spilles
endnu megen original tyrkisk musik, som altid ved sin afbrudte
karakter gør et så underligt indtryk, men ved siden af den
kommer, særlig da i Konstantinopel, vesterlandske komponisters
frembringelser oftere frem, og når nu til dags sultanen hver fredag
kører til moskeen, rykke de eskorterende tropper frem under
tonerne fra »cavalleria rusticana«. — —
Hos folkeslag, for hvis hele skæbne religionen har haft en
så indgribende betydning, er det naturligt, at de religiøse høj
tidsdage blive de vigtigste. Fremmest af alle står den store faste
måned Ramadån (eller som Tyrkerne sige Ramazån), et af glans
punkterne i menigmands dagligdags slideliv. I følge Islams
forskrifter udstrækker fasten sig over hele måneden, fra solopgang
hver dag indtil solnedgang; indenfor den tid er det forbudt at
tåge noget som helst nydelsesmiddel til sig; ikke en slurk vand,
ikke en pibe tobak er undtaget fra disse strænge love. I det
øjeblik, det sidste glimt af solens glødende skive forsvinder under
horizonten, er fasten ophørt og afløses af en festlig tummel; thi
netop i Ramadanen søger man ved natlige løjer at holde sig
skadesløs for dagens savn. I byerne, hvor man ikke altid har
adgang til at anstille iagttagelser på horizonten, tilkendegives

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Dec 11 14:14:18 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/orkenen/0356.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free